Blankmediemidler
Om blankmediemidler
En del af de midler, som MPO modtager fra Copydan, stammer fra en ordning, som indebærer, at privatpersoner under visse betingelser kan kopiere musik, tv-serier osv., uden at rettighedshaverne skal spørges om lov. Rettighedshaverne er dog berettiget til kompensation herfor. I praksis er det Copydan KulturPlus, som opkræver vederlaget, og MPO viderefordeler midlerne til musikselskaberne. Det følger dog af ophavsretsloven, at en tredjedel skal fordeles til formål, som er fælles for musikproducenterne. Det kan være fx være formål, som understøtter vækstlaget og skabelse af ny indspillet musik, eller tiltag, som bidrager til bedre mental trivsel i branchen.
Støttede projekter
Mental trivsel i musikbranchen
Som en del af musikproducenternes arbejde med at styrke mental trivsel i musikbranchen lanceres nu anden sæson af det målrettede uddannelsesforløb ’Mental Balance i Musikbranchen’.
Diversitet i musikbranchen
Antallet af kvindelige musikproducere i Danmark er for lavt. Derfor har de to kapaciteter fra musikbranchen skabt producerlærlinge-forløbet Track That, som blandt andet er muliggjort med midler fra KulturPlus støtteordningen.
Fast Track: En vej til ligestilling i musikbranchen
Fast Track’ er et kursus, der udstyrer kvindelige talenter fra danske musikselskaber med de nødvendige værktøjer til at indtage toppositioner i branchen.
Danish Songwriting Academy
Danish Songwriting Academy er Danmarks første eliteuddannelse for sangskrivning og produktion. Uddannelsen er designet til at udvikle talenter, der ønsker at skrive sange med kommercielt potentiale, som kan afsættes til både danske og internationale kunstnere, samt til fim, tv og reklamer. Målet er, at danske sangskrivere skal stå bag de næste store hits fra verdens største stjerner.